
til Georg F. W. Schaeffler
Maria-Elisabeth Schaeffler, der er født i Prag, opvokset i Wien, hvor hun får sin studentereksamen og læser medicin på universitet i Wien, starter i 1996 en ny tilværelse som koncernindehaver af Schaeffler Group – et livsværk – som hun fører videre efter sin mand Dr.-Ing. E.h. Georg Schaefflers død. Hun bestrider derudover posten som næstformand i bestyrelsen i Schaeffler GmbH.
Schaeffler Group, der er en af de største familieejede industrivirksomheder i Europa, har hovedsæde i Herzogenaurach i Bayern, Tyskland. Selskabet blev grundlagt af de to brødre Georg og Wilhelm Schaeffler, der i 1946 flygtede fra Schlesien til Herzogenaurach, hvor de startede firmaet op.
Under koncernnavnet Schaeffler Group vokser firmagruppen sig hurtigt større under ledelse af Maria-Elisabeth Schaeffler og en engageret ledelsesgruppe. Blandt de store milepæle i firmaets historie hører overtagelsen af koblingsproducenten LuK i 1999 og FAG Kugelfischer Schweinfurt i 2001. Schaeffler Group er med varemærkerne INA og FAG den næststørste producent af lejer på verdensplan og kan tilbyde det bredeste produktsortiment. Produktporteføljen optimeres løbende gennem firmaopkøb, hvor man i 2006 overtager den franske specialist inden for kædetræk, Renolds.
I 2008 overtager Schaeffler Group en betydningsfuld del af Continental AG, hvor Maria-Elisabeth Schaeffler bliver medlem af bestyrelsen i 2009. Derudover er hun også aktivt bestyrelsesmedlem af østrigske Industrieholding AG.
Maria-Elisabeth Schaefflers særlige tilknytning til selskabet kommer ikke kun til udtryk gennem hendes deltagelse i alle vigtige konferencer og arrangementer – det er også et personligt anliggende for hende at værne om personale samt de sociale, miljø- og kvalitetsmæssige standarder. Den tætte forbindelse mellem indehaverne, management og medarbejdere har længe vist sit værd.
Ved siden af sit virke som koncernindehaver er Maria-Elisabeth Schaeffler aktiv i en lang række bestyrelser og udvalg. Desuden er hun meget interesseret i sociale tiltag, som hun støtter på forskellig vis. Maria-Elisabeth Schaeffler har modtaget flere æresbevisninger og priser for sit store engagement og sine flotte præstationer.
D. 30. april 2001 hædres Maria-Elisabeth Schaeffler med ordenen: Verdienstkreuz am Bande des Verdienstordens der Bunderepublik Deutschland for sine fremragende bedrifter og sit engagement i sociale anliggender.
I maj 2007 får Maria-Elisabeth Schaeffler tildelt den ”Große Silberne Ehrenzeichen mit dem Stern für Verdienste um die Republik Österreich” af Østrigs præsident. Østrigs ambassadør i Tyskland, Dr. Christian Prosl, og Østrigs økonomiminister, Dr. Martin Barstenstein, overrakte denne medalje, som er én af Østrigs højeste udmærkelser.
D. 17. juli 2003 bliver Maria-Elisabeth Schaeffler æret af Bayerns ministerpræsident Dr. Edmund Stoiber med den bayerske fortjenstorden for sin store indsats for Bayern og det bayerske folk.
I november 2004 bliver Maria-Elisabeth Schaeffler hædret som årets erhvervskvinde inden for kategorien familieejede virksomheder. Æresprisen, der blev uddelt for første gang af erhvervsmagasinet "impulse" og "Intes Akademie für Familienunternehmen" (INTES Akademiet for familieejede virksomheder), hædrer familieejede virksomheder, hvis fremadrettede ledersyn er med til at fremtidssikre virksomhedens fortsatte eksistens.
Som en anerkendelse for Maria-Elisabeth Schaefflers store indsats til fordel for erhvervslivet i Bayern – herunder især med uddannelse af de unge – modtager hun i 2001 Kammer-æresmedaljen af Industrie- und Handelskammer Nürnberg für Mittelfranken. I begyndelsen af marts 2001 bliver hun som den første kvinde nogensinde valgt til præsidiet i Industrie- und Handelskammer Nürnberg für Mittelfranken, der tæller ti medlemmer. Her er hun aktiv frem til 2010.
Siden 2003 er hun medlem af bestyrelsen i det Tyske Handelskammer (DHK) i Østrig og siden december 2007 vicepræsident for handelskammeret. Hun er derudover medlem af diverse råd i forskellige virksomheder, herunder eksempelvis Regional Advisory Board Europe i Deutsche Bank AG.
Siden 1. november 2002 er Maria-Elisabeth Schaeffler medlem af universitetsrådet på Friedrich-Alexander universitetet i Erlangen-Nürnberg, og fra januar 2004 frem til december 2006 er hun også medlem af universitetsrådet på Leibniz Universität Hannover.
Borgmesteren i Herzogenaurach tildeler i februar 2006 Maria-Elisabeth Schaeffler den meget fornemme æresborgerpris. Hermed hædres hun for sit forbilledlige økonomiske, sociale og samfundsmæssige engagement for byen og regionen.
Som tak for 50 år med INA i Höchstadt, Bayern og særligt for INA's seneste 10 års bidrag til en positiv udvikling i Höchstadt/Aisch og hele regionen bliver Maria-Elisabeth Schaeffler hædret som æresborger i april 2002.
For sit økonomiske og sociale engagement i Schaefflers produktionssteder i udlandet bliver Maria-Elisabeth Schaeffler i 2005 hædret som æresborger i den koreanske provins Jeollabuk og i maj 2007 som æresborger i Taicang i Kina.
Derudover er hun aktiv i række komitéer, bl.a. sidder hun i bestyrelsen for Goethe Instituttet, i Germanisches Nationalmuseum samt i bestyrelsen for Bayerns philharmoni – Bamberger Symphoniker.
I anledning af indvielsen af Schaefflers fabrik i Brasov i Rumænien udnævner rektor for Transilvania universitetet i Brasov Maria-Elisabeth Schaeffler til æresmedlem af konsistoriet.
I november 2006 bliver Maria-Elisabeth Schaeffler optaget i amtets gyldne bog i Erlangen-Höchstadt og dermed hædret for sin store indsats og sit sociale engagement. "Koncernindehaver Maria-Elisabeth Schaeffler bidrager gennem sin forretningsmæssige facon, samt alsidige og utrættelige engagement til velstand og vækst i vores region", udtalte amtmand Eberhard Irlinger om hendes erhvervsmæssige bidrag og store personlighed.
På vegne af en invitation af byen Lahr bliver Maria-Elisabeth Schaeffler sammen med sin søn Georg F.W. Schaeffler d. 1. oktober 2005 optaget i byens gyldne bog. I sin tale sagde overborgmester Dr. Wolgang G. Müller bl.a.:
- I kraft af sin position som én af de største arbejdsgivere har Schaeffler Group fremmet den økonomiske udvikling i regionen.